Hvis der ikke er arrangementer i kalenderen på en bestemt dato, er der måske plads til dit arrangement.

Normalt er der plads til 2 arrangementer i huset – samtidig.

Ring til os på 4044 5426 eller 2347 4015 for at høre nærmere.

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Handicap – ingen hindring for et fantastisk liv – mød Ann og hør hende

12. maj 2017 @ 19:00 - 21:00

Et liv med udfordringer – ikke begrænsninger

Ann Lund Wahlberg er lam – og kunstmaler. Hun maler med munden. Hun er et utroligt livsbekræftende menneske på trods af sit handicap. Mød Ann Lund Wahlberg i Vækst-Huzet i Hasle st. Bededag, fredag d. 12. maj kl. 19. Billetpris 100kr. Kaffe og kage kan købes.

Ann blev under fødslen spastisk lammet fra halsen og ned og hun har derfor hele sit 45-årige liv siddet i kørestol. Hun er uddannet socialrådgiver, autodidakt kunstner, hustru og mor til tre piger.

Ann har en stor passion for at male mennesker og engle. Mennesker er for Ann helt unikke og hun mener, at vi alle har nogle meget værdifulde evner og talenter, som kan være til glæde for andre og os selv. ”På den måde kan vi opleve at være engle for hinanden”, som hun siger. Mange kalder Ann for en engel!
Ann maler med munden og har malet siden hun var barn. Det, hun ikke kunne med sin krop, omsatte hun til billeder. Hun elsker dans. Derfor har hun lavet mange billeder af dansere og bevægelse.
I 1998 fik hun et stipendium af Mund- og Fodmalende Kunstnere til at dygtiggøre sig for og i 2007 blev hun optaget som fuldgyldigt medlem, således at hun i dag lever af sin kunst!
Ann nægter at lade sit handicap hæmme sit liv. Hun har fået en meget støttende og elskende mand, som hun har født to børn. Hans datter er Ann’s bonusdatter.
Hendes omgivelser lod hende i barndommen deltage i familiens liv på lige fod med sine to søskende. I dag elsker hun sit liv. Kom og mød et utroligt menneske fortælle om det og se nogle af hendes smukke malerier.

Link – Ann i Go’morgen Danmark
https://www.youtube.com/watch?v=m-VWkvL_f5g

Detaljer

Dato:
12. maj 2017
Tidspunkt:
19:00 - 21:00